ArgentinA Mexico 1810 -2010Astor Piazzolla (1921-92) Aconcagua, koncert for bandoneon,...

09 10 KoncerthusetKlassisk Sæson

ArgentinAMexico

1810-2010torsdag 27. maj kl. 19:30 Koncerthuset, Koncertsalen

200 års uafhængighed

Dirigent: Kristjan JärviSolist: carel Kraayenhof, bandoneon

Koncerthuset 2008/09 2

Alberto ginastera (1916-83)Danse fra estancia, op. 8a (1941)

i. Los trabajadores agricolas / the land workersii. Danza del trigo / Wheat danceiii. Los peones de hacienda / the cattle meniV. Malambo, ”Danza final” / Final dance (Malambo)

Varighed: ca. 12’

Astor Piazzolla (1921-92) Aconcagua, koncert for bandoneon, kammer-orkester og slagtøj (1979)

i. Allegroii. Moderatoiii. Presto

Varighed: ca. 22’

Pause ca. 20.10

Silvestre revueltas (1899-1940) La noche de los Mayas, suite for orkester (1939)

i. noche de los Mayas - Molto sostenutoii. noche de Jaranas - Scherzoiii. noche de Yucatán - Andante espressivoiV. noche de encantamiento - tema y variaciones

Varighed: ca. 35’

Argentina – MexicoProgram


redaktion: nicolai MichelsenKorrektur: Magna Blanketryk: rek-Art Design: e-types A/S

Layout: Lotte ring KvistProducent: Meta AlmProducer: Morten Mogensenteknik: Lars christensen

regissør: Lotte Melchior

torSDAgSKoncerttorsdag 27. maj2010 kl. 19.30

Dr Symfoniorkestret

Dirigent:Kristjan Järvi

Solist: carel Kraayenhof, bandoneon

Koncertmester:Soo-Jin Hong

Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes:28. maj kl. 16 (Dr Klassisk)30. maj kl. 9 (Dr Klassisk)30. maj kl. 13 (P2)

Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncert-salen med aftenens P2-vært, Svend rastrup Andersen der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten

Koncerthuset 2009/10 3Argentina – MexicoVelkomst

Bienvenido aKoncertHUSet

Med sæsonens sidste torsdagskoncert mar-kerer vi slutningen af en sæson, som har bragt hele verden til koncerthuset. Med et koncerthus i verdensklasse og et orkester med musikere fra flere end 10 nationer er det naturligt, at vi også i valget af dirigenter, værker og solister rækker ud efter det internationale.

aftenens koncert byder således på musik fra argentina og Mexico, dirigeret af den estiske dirigent kristian Järvi, og med en hollandsk solist, carel kraayenhof, på argentinsk bandoneón, en slags ’tangoharmonika’, oprindeligt bragt til argentina af tyske og italienske immigranter.

det er sjældent, at argentinsk og mexicansk kompositionsmusik præsenteres i de europæiske koncertsale. Men 2010 er et særligt år. dette år markerer 200-året, ’el Bicentenario’, for argentinas og Mexicos selvstændighed.

Vi har valgt at dedikere aftenens koncert til argentina og Mexico og har indgået et samarbejde med de to landes ambassader i danmark om at give sæsonafslutningen et særligt latinameri-kansk præg.

Vi håber, at vores danske publikum vil tage godt imod de latin-amerikanske rytmer i koncerthusets musikalske smeltedigel.

Leif LønsmannMusikchef, dr

ArgentinaVelkomst

I DENNE UGE AF MAJ fejrer argentina el Bicentenario de la revolución de Mayo (tohundredåret for majrevolutionen), som førte til landets nationale uafhængighed i 1816.

et lands virkelige styrke består i en fædrelandskærlighed, som alle dets indbyggere deler. derfor afspejler festligholdelsens rammer argentinas grundlæggende værdier: territorial enhed, kulturel identitet og fremtidsvisioner.

det er den argentinske ambassade i danmark en stor ære at henlægge fejringen af denne historiske dato til koncerthuset, hvor dr symfoniorkestret vil spille stykker af to af de berømte-ste argentinske komponister, ginastera og Piazzolla.

en særlig tak går til Leif Lønsmann for at åbne drs døre i anled-ning af denne begivenhed og til dorte Bennike for tilrettelæggel-sen af de logistiske detaljer.

ThiS preSenT weeK of may, argentina commemorates el Bicentenario de la revolución de mayo (200 years of the may revolution), that leaded the way for the national independence in 1816.

The real strength of a country consists in a national feeling shared by all the inhabitants. Therefore in the frame of these cele-brations, it is reflected main fundamental values for argentina: Territorial unity, cultural identity and vision of future.

for The embassy of argentina in Denmark, it is an honour to celebrate this historic date at this concert hall, where The Danish national Symphony orchestra, will play pieces of two of the most famous argentine composers, Ginastera and piazzolla.

my special thanks to mr. Leif Lønsmann for opening the doors of Dr for this event and to mrs. Dorte Bennike for organizing the logistic details.

Georgina Fernandez Destefanoargentinas chargé d’affaires a.i.

Chargé d’affaires a.i. of argentina


MexicoVelkomst

TohUNDrEDårET for påbegyndelsen af den historiske proces, som førte til vores uafhængighed (1810), og hundredåret for folkebevægelsen for demokrati og social retfærdighed (1910), markerer vigtige historiske begivenheder for alle moderne me-xicanere. For landsmænd og venner af nationen er 2010 derfor et festligt jubilæum, men samtidig maner året til eftertanke og interkulturel dialog med henblik på en bedre forståelse af forti-den, nutiden og særligt vores fremtid som et stærkt land med en væsentlig rolle at spille i det 21. århundrede.

La noche de los mayas (1939) er et af de fineste eksempler på det moderne Mexicos kulturelle rigdom. silvestre revueltas kom-ponerede oprindelig stykket til en film med gabriel Figueroa bag kameraet.

Jeg er meget glad for, at dr symfoniorkestret spiller dette fanta-stiske stykke i aften, og jeg kan med stolthed tilføje, at den unge mexicanske og yderst talentfulde kontrabassist Joel gonzález er medlem af dette fremragende orkester.

The BiCenTenniaL of the beginning of the historical process that lead us to independence (1810), and the Centennial of the outbreak of the popular movement for democracy and social justice (1910) are the historic main heritage of all mexicans in modern times. for mexicans and friends of mexico all over the world, 2010 is a time for celebration, but also for reflection and intercultural dialogue in search of a better understanding of our past, our present, and specially our future as a strong country with an important role to be played in the XXi Century.

La noche de los mayas (1939) is one of the finest examples of the cultural richness of modern mexico. Silvestre revueltas originally composed this piece for a film photographed by Gabriel figueroa.

i am pleased that The Danish nathional Symphony orchestra will play this great piece tonight, and also proud to mention that mexican young and talented contrabassist, Joel González, is a member of this splendorous orchestra.

Martha Bárcena CoquiMexicos ambassadør i danmark

ambassador of mexico


Koncerthuset 2009/10 6Argentina – MexicoVærker

Alberto Ginastera (1916-83)Danse fra Estancia, op. 8a (1941)

Musikalsk var han inspireret af både den nye og den gamle ver-den. Underligt nok er det alligevel kun i de amerikanske lande, at hans farverige og meget dynamiske musik spilles.

ginastera blev født 1916 i Buenos aires som søn af en italiensk far og en catalansk mor. den unge familie var bestemt ikke alene om at have argentina som deres drømmes mål. også flere end 10.000 danskere emigrerede omkring århundredskiftet til det store, frodige land.

sin første uddannelse fik ginastera på konservatoriet i Buenos aires. efter 2. Verdenskrig flyttede han til Usa, hvor han blev elev af den amerikanske ’nationalkomponist’ aaron copland. ginastera blev senere selv en betydningsfuld lærer i argentina, og blandt hans elever var tango-komponisten astor Piazzolla. i sine sidste år boede alberto ginastera i europa, hvor han døde i 1983, 67 år gammel.

der var ved at bryde en argentinsk ’skole’ frem inden for klassisk musik, da ginastera i 1930’erne begyndte at komponere. Ligesom sine kolleger var ginastera meget interesseret i at komponere en ny slags national musik. og der var elementer nok at tage af i argentina. danserytmer og folkemelodier findes i mange af ginasteras tidlige værker.

Balletten estancia (det kan bedst oversættes til ranchen) er et af ginasteras banebrydende værker i en ny og selvstændig argentinsk stil. Han var på det tidspunkt en meget ung professor (på 25 år!) i Buenos aires, og det var ham, man henvendte sig til, når der skulle ske noget nyt på musikfronten i argentina. i 1941 bestilte den amerikanske balletchef Lincoln kirstein musik til en forestilling, som hans kompagni ville kunne rejse rundt med på en kommende sydamerika-turné. desværre gik balletkompagniet

Af Jens Cornelius

Alberto Ginastera var Argentinas største klassiske komponist i det 20. århundrede. Han var barn af to unge indvandrere, og selv levede han sit liv som verdensborger på flere kontinenter.

Har man lyst til at høre mere af •ginasteras musik, kan man fx gå videre med hans harpekoncert, der er en af de mest spillede af slagsen fra det 20. århundrede. en anden mulighed er hans Klaverkoncert nr. 1, som i 1970’erne fik uventet udbredelse i et originalt rock-arrangement med gruppen emerson, Lake & Palmer. ginastera mente for øvrigt, at rockversionen var alle tiders.


konkurs inden premieren. da havde ginastera allerede skrevet musikken, og for at få noget ud af sin indsats lavede han den 30 minutter lange ballet om til en koncertsuite af et kvarters varighed.

Handlingen i estancia kan nærmest forklares som ”en dag på bondegården”; en symbolsk fremstilling af livets gang set med argentinske øjne. ginastera forklarede, at balletten skulle give indtryk af ”vort lands store og nøgne skønhed, dets rigdomme og styrke, som danner grundlag for argentinernes liv.”

som yderligere rød tråd følger man en simpel kærlighedshistorie om en ung pige på ranchen. Hun får en bejler fra byen, men fin-der kulturmødet mellem dem fremmedgørende. til sidst ender hun dog med at overgive sig til ham. Land og by mødes i en tro på fremtiden.

suiten fra balletten består af fire selvstændige danse. 1. sats hedder Landarbejderne. det er en kraftig og rustik dans, fuld af vitalitet og rytmer fra folkemusikken. 2. sats er hvededansen, en meditation over de langstrakte, fredelige og frugtbare kornmar-ker. 3. sats, Daglejerne, viser med hurtige, repeterede rytmefi-gurer, hvordan det er de travle hænders endeløse arbejde, der holder hjulene i gang. Finalen er en heftig malambo – en potent dans, som danses af argentinas svar på cowboys, gaucho’erne.

Det argentinske nationalinstrument bandoneon

kommer egentlig fra Tyskland. Det blev opfundet

i 1854 af instrumentbyggeren Heinrich Band.

Hans hensigt var at lave en billig erstatning for

et stueorgel.

Astor Piazzolla (1921-92) Aconcagua, koncert for bandoneon, kammerorkester og slagtøj (1979)

desværre blev hans nye instrument meget vanskeligt at spille på: i modsætning til en almindelig harmonika er der ingen akkord-knapper (’basser’) i den ene side. desuden sidder skalaernes

Af Jens Cornelius


”På et øjeblik tog jeg alle de •symfonier og sonater, jeg havde skrevet i 10 år og kylede dem ad Helvede til,” huskede Piaz-zolla om det øjeblik, hvor hans parisiske lærer nadia Boulan-ger ”afslørede” ham. Han ville ikke indrømme for hende, at han levede af at spille bando-neon på natklubber. Men da hun havde hørt ham spille en af sine tangoer, tog hun hans hånd og sagde: ”Din idiot! Det er jo den Ægte Piazzolla!”

toner skiftevis i højre og venstre side. og som om det ikke var nok, kan hver knap frembringe to forskellige toner, alt efter om man trækker eller skubber med bælgen.

Bandoneonen kom med tyske immigranter til argentina omkring år 1900. Med sin gennemtrængende lyd og dynamiske mulighe-der blev den snart et populært instrument. Bandoneonen udkon-kurrerede den lille concertina-harmonika og blev et klingende symbol for gadelivet i Buenos aires. Lyden af bandoneonerne i knejperne og på bordellerne satte et dybt præg på den unge astor Piazzolla, der som voksen blev verdens førende bandoneonspiller og -komponist.

astor Piazzolla havde rødder i både den argentinske tango og i den klassiske musik. Han studerede i Paris og arbejdede hårdt på at blive så europæisk som muligt, men hans lærer nadia Boulanger overbeviste ham om, at han burde holde fast i sin tango og sin bandoneon. Hjemme i argentina igen revolutione-rede han tangomusikken i sådan en grad, at mange argentinere så ham som en forræder. Piazzolla forsvarede sig ved at kalde sin stil for nuevo tango - ’den ny tango’.

i sin koncert for bandoneon og orkester vil Piazzolla helt konkret forbinde tangoen med den klassiske musik. Værket er udformet som en klassisk solokoncert med en dynamisk førstesats, en lang-som andensats og en hurtig sidstesats. skelettet minder faktisk om Bachs Brandenburgkoncerter, men musikken har Piazzollas typiske præg af voldsomme modsætninger og brutal rytmik. der er noget rituelt over de stærke og gentagne rytmer, der hober sig op. Måske var der derfor, Piazzolla opkaldte sin koncert efter argentinas – og hele amerikas højeste bjerg: – aconcagua.

1. sats har i midten et roligt og sangbart afsnit, omgivet af to solokadencer for bandoneonen. Men det er satsens indledning og afslutning, der stjæler billedet. det er hurtig og markeret musik, som repeterer korte moduler uden at flytte sig fra grundtonear-ten. deciso – bestemt – er karakterbetegnelsen, og det gennemfø-res meget konsekvent.

2. sats minder om et langsomt stykke af Bach eller måske om en af chopins drømmende nocturner. Her hører man for første gang i værket den ’almindelige’ tango-rytme, som man kender fra slagere som Du gamle måne og man binder os på mund og


Silvestre revueltas (1899-1940) La Noche de los Mayas, suite for orkester (1939)

revueltas var en original, der turde bryde med konventionerne, og det giver ikke nødvendigvis nogen stor udbredelse. opførelsen i aften af La noche de los mayas bliver da også første gang nogen-sinde, at dr symfoniorkestret spiller revueltas’ musik.

silvestre revueltas kom fra en fattig kunstnerfamilie, og som fem-årig var hans musikalitet så åbenbar, at han fik foræret en violin. det var som violinist, at han først gjorde karriere, og efter at have studeret i Mexico city fortsatte han til texas og chicago. i 1920’ernes Usa var han ved at blive et anerkendt solistnavn, men i 1928 vendte han hjem for at blive dirigent for Mexicos nye nationale symfoniorkester. omtrent samtidig begyndte han også at komponere.

kun 15 år fik revueltas til at komponere i. en kort og heftig ska-berperiode, hvor han nåede at befri den mexicanske musik fra de herskende europæiske traditioner. ”Mine rytmer er støjende og dynamiske, man kan både se dem og røre ved dem,” forklarede han.

hånd. Men det går endnu langsommere her, og satsen har en stærk tristesse.

Finalen er igen stærkt rytmisk, intens og trodsig. den skifter i ryk mellem to tonearter og kommer til at minde lidt om Miles davis’ modaljazz eller Philip glass’ minimalisme. efter et stykke tid går satsen overraskende ned i tempo. et nyt tema folder sig ud i et afsnit, der er markeret Melancólico final. til sidst bryder Piazzolla igen af og sætter gang i en lang coda, hvor en lille figur gentages igen og igen, mens volumen skrues op fra pianissimo til ffff (= så kraftigt som muligt). en vældig knaldeffekt, som der er rigtig mange af i Piazzollas hårdtslående musik.

I Mexico er Silvestre Revueltas en nationalhelt

og regnes for landets vigtigste komponist. Alligevel

høres hans musik kun sjældent i Europa, og endnu

sjældnere i Danmark.

Af Jens Cornelius

et værk som hans mest berømte orkesterstykke Sensemaya fra 1938 rummer en rituel magi i sine hidsige, insisterende rytmer. i samme familie er La noche de los mayas (mayaernes nat), som revueltas skrev i 1939, året før sin død.

La noche de los mayas er et af revueltas’ mest omfattende orkesterværker. egentlig er musikken skrevet til en film. dens handling om en maya-pige, der forlader sin kæreste til fordel for en opdagelsesrejsende, er nu nok mest i vejen for musikken. som koncertværk er La noche de los mayas da også rykket helt væk fra filmen. revueltas indså, allerede før filmen var færdig, at hans musik kunne få et bedre liv, hvis den blev lavet om til et selvstændigt værk.

i 1959, mange år efter revueltas død, lavede dirigenten José Limantour den suite i fire satser, som spilles ved denne koncert.de fire satser beskriver fire forskellige nætter med hver deres stemning og liv.

1. sats, mayaernes nat, er dyster og truende musik, hvor re-vueltas’ massive orkestrering mærkes helt ned i maven. i de stille passager fornemmer man de tragiske sider af maya-folkets liv.

2. sats, nattefest, ligner på overfladen enkel dansemusik, men snart opdager man dissonanser og gentagelser, der gør musikken hypnotiserende og surreel.

3. sats, yucatans nat, er en nocturne med lyden af den besjælede natur.

sidste sats, fortryllelsernes nat, er til gengæld suitens dramatiske klimaks. det er højst original musik, et orgie af rytmer, der hober sig op på kryds og tværs. teknisk set er satsen udformet som et tema med variationer, men det er slagtøjet, der fylder det hele og skaber musik med trancelignende virkning. det er åndemaneri for symfoniorkester, og musikken ender nærmest med at styrte om af udmattelse.

revueltas skabte en kunstnermyte om sig selv ved at skjule eller fordreje oplysninger om sit liv. og den myte blev ikke svagere, da han alt for tidligt drak sig ihjel. kort efter et af sine mange sanatorieophold blev han fundet halvdød på gaden i Mexico city, bevidstløs af druk og lungebetændelse. Han blev 40 år.

revueltas havde en kynisk •humor. når han brugte folkein-strumenter i sin orkestermusik var det ”af hensyn til turistbran-chen”, sagde han. Det var nemlig slet ikke den landlige folklore, han var inspireret af, men det moderne og pulserende liv på gadeplan.



Carel Kraayenhof er musikalsk

set mere argentinsk end argentinerne

selv. Han er en af verdens absolut

førende bandoneon-spillere og kan ved

denne koncert opleves sammen med

dirigenten Kristjan Järvi.

Koncerthuset 2009/10 12Argentina – MexicoDirigent

DirigentKristjan Järvi

komponisten, pianisten, underviseren og kultur-ambassadøren kristjan Järvi, som er født i estland, men opvokset i Usa, bliver i new York times beskrevet som ”en energi-udladning på dirigentskamlen, som en genfødt Leonard Bernstein”. Han er berømt for at udfordre den klassiske musiks grænser i kraft af sine banebrydende idéer, karisma og tekniske overlegenhed, og hans fantasifulde programmering er blevet taget op af førende udøvere inden for både klassisk, jazz og verdensmusik.

Järvi har samarbejdet med så forskelligartede kunstnere som arvo Pärt, tan dun, John adams, esa-Pekka salonen, H.k grüber, renée Fleming og Paquito d’rivera, haft mere end 100 nye værker i kommission – herunder stykker af James MacMillan og arvo Pärt – og dirigeret mange af de største orkestre som f.eks. Londons symfoniorkester, dresden statskapel og gewandhaus orchestra Leipzig for blot at nævne et par stykker.

kristjan Järvis navn er blevet ensbetydende med kunstnerisk og kulturel mangfoldighed, hvilket hans roller som kunstnerisk rådgiver for Basels kammerorkester samt grundlægger og musikalsk leder af new Yorks absolute ensemble vidner om. derudover er han grundlægger og musikalsk leder af absolute academy og medstifter af Muusikaselts estonian orphanage Program.

Med sine mere end 25 indspilninger har Järvi høstet stor inter-national anerkendelse, herunder en svensk grammy for bedste operaopførelse, de tyske musikkritikeres pris for bedste album samt en grammy-nominering

Kristjan Järvi og bandoneon-•spilleren carel Kraayenhof har optrådt sammen ved flere lejlig-heder. Sidste efterår optrådte de med aftenens program hos cincinnati Symfoniorkester i USA. Pressen skrev: “Järvi er en utrolig energisk dirigent med glødende udstråling, og i sin sorte fløjlsjakke ligner han en panter, som skal til at fortære sine musikere.”

Koncerthuset 2009/10 13Argentina – MexicoSolist

SolistCarel KraayenhofAf Jens Cornelius

carel kraayenhof er en af verdens absolut førende bandoneon-spillere. Han er født i Holland, men musikalsk set er han mere argentinsk end argentinerne selv.

carel kraayenhof blev en af tango-mesteren astor Piazzollas sidste elever. i midten af 1980’erne havde kraayenhof stiftet et hollandsk tango-ensemble og gjort så stort indtryk, at han blev inviteret til new York af Piazzolla selv. Her studerede han i tre måneder og medvirkede også i en Piazzolla-forestilling på Broadway.

efter mødet med Piazzolla lavede carel kraayenhof et endnu mere ’autentisk’ tango-orkester, sexteto canyengue. Med det fik kraayenhof kontakt til tango-musikkens grand old man, osvaldo Pugliese, som i 1990 inviterede ham med på turné rundt i argentina. Højere anerkendelse var ikke mulig, og argentinerne tog den hollandske bandoneonist til sig af fuldt hjerte. den argen-tinske stat har endda hædret ham med en orden.

i over 20 år har carel kraayenhof haft sin sekstet som sin musi-kalske base, men han optræder også i andre sammenhænge. de seneste par år har han jævnligt spillet med dirigenten kristjan Järvi ved symfoniske koncerter, og han er begyndt at optræde med cubansk musik og cubanske musikere. og så har carel kraayenhof fået oprettet en tango-linje på musikkonservatoriet i rotterdam!

carel Kraayenhof skabte et •nationalt tv-øjeblik i Holland, da han i 2002 spillede til bryllup-pet mellem kronprins Willem og hans argentinskfødte prinsesse Maxima. Prinsessen lod tårerne få frit løb, mens Kraayenhof spil-lede den smukke Adiós nonino af den argentinske tango-kom-ponist Piazzolla. og kameraerne rullede sultent imens ... gense det på Youtube!

hver aftenkl. 19.00

27.-02.Maj-Juni2010

foto: Carl Nielsen

Torsdag 27.5. Torsdagskoncert à la latina19.30 - direkte fra Koncerthuset. Ginastera: Estancia. Piazzolla: Aconcagua, for bandoneón og orkester. Revueltas: La noche de los Mayas. Carel Kraayenhof, bandoneón. DR SymfoniOrkestret. Dir.: Kristjan Järvi

Lørdag 29.5. Wagner: Den flyvende hollænder19.00 Wagners opera i Den Jyske Operas opførelse fra 2008. John Lundgren, Majken Bjerno, Sten Byriel, Jens Krogsgaard, Mette Ejsing og David Danholt. Den Jyske Operas Kor. Aarhus Symfoniorkester. Dir.: Giordano Bellincampi. (Musikhuset Aarhus 23. aug. 2008)

Fredag 28.5. Stjernekoncert i Århus19.30 Et af den internationale operaverdens nye store navne, sopranen Nino Machaidze, synger bel canto-arier af bl.a. Bellini, Donizetti og Rossini. Nino Machaidze, sopran. Den Jyske Operas kor. Aarhus Symfoniorkester. Dir.: Giancarlo Andretta. (Musikhuset Aarhus 26. maj)

Søndag 30.5. Carl Nielsen-fest i Odense19.30 Eftermiddagens åbningskoncert ved dette års Carl Nielsen Konkurrence og Festival. Tjajkovskij: Romeo og Julie, koncert ouverture. Mozart: Klarinetkoncert. Carl Nielsen: Symfoni nr. 2. Olli Leppäniemi, klarinet. Odense Symfoniorkester. Dir.: José De Eusebio

Mandag 31.5. Cervantes som tekstforfatter19.30 Europæisk mandagsserie med musik til tekster af alle tiders største digtere. I dag musik af bl.a. Ibert, Ravel og Adolfo Salazar til tekster af Miguel de Cervantes. (Auditorio Nacional, Madrid 24. maj)

Tirsdag 1.6. Bjørkøe spiller Nielsen 19.3 Christina Bjørkøes meget roste koncert i Tivolis Koncertsal 2009, hvor hun gav en klaveraften udelukkende med musik af Carl Nielsen. Christina Bjørkøe, klaver. (Tivolis Koncertsal 3. august 2009)

Onsdag 2.6. Concerto Copenhagen med hornet i centrum19.30 Telemann: Suite, Les Nations. Graun: Hornkoncert. Quantz: Hornkoncert. Mozart: Divertimento, KV 138. Haydn: Hornconcerto nr 2. Ursula Paludan Monberg, horn. Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen. (Garnisons Kirke, København 26. maj)

Koncerthuset 2009/10 15Argentina-MexicoMusikerliste

1. Violinchristina ÅstrandSoo-Jin Hongelisabeth Dingstad Jan rohardAnders Fog-nielsenHelle Hanskov PalmAnders JonssonPer FrimanAlexandre Zapolskicamilla Sand Kjeldsen Fogh elizabeth Jane Jones Sarah Mcclellandtine rudloffSabine BretschneiderSophia Bækilia BiletMaria Kominek

2. ViolinStaffan rejletue LautrupBodil KuhlmannLudmilla SpektorLuciano de renzo Julie MeileLine MostMarianne BindelMorten Dulong JensenAnne Marie KjærulffAndrea rebekka AlstedHedvig oftedahlikuko takahashitrine Yang Møller

Bratschclaus MyrupDmitri golovanovPer nørby HansenFlemming LaveUlla Knudsencarina AnderssonMichail DolginKristian FoghAstrid christensen Janne Ahvenienen Anne Sorentrine Mikkelsennaja Helmer

CelloSoo-Kyung HongHenrik Dam thomsencarsten tagmoseinger guldbrandt Jensennils Sylvest JeppesenVanja LouroMats LarssonBirgitte ØlandJohan KrarupPeter Morrison

KontrabasJoel gonzálezgerrit Hamacher Michael DabelsteenHenrik Schou KristensenDitlev DamkjærMads Lundahl KristensenKatharina richter Jan Mathiason

fløjteUlla Miilmann Jens Boje Hansen

oboAndreas Fosdal Kristine Vestergaard

Klarinetolli LeppäniemiJørgen Misser JensenSøren elbo

fagotAudun HalvorsenAksel Kaae trige

hornLasse Mauritzen thorbjørn gram Leif Lind Jakob Arnholtz

TrompetBo Fuglsang Karl Husum christer nilssonLars Husum

BasunJesper Juul WindahlBrian Bindner

TubaKarl Johan elf

harpenina Schlemm

CelestePer Salo

paukerené Mathiesen

pauke & slagtøjchristian Utke Schiøler

Slagtøjgert Sørensentom nybyeJakob Weber egholmMathias SeibækMads DrewsenPer Jensennicolai SlaattoMads HebsgaardBirger SulsbrückMorten grønvadivan Hansen

Dr Musik

Dr Byenemil Holms Kanal 200999 København ctlf.: 35 20 30 40e-mail: [email protected]

musikchefLeif Lønsmann

orkesterchefole Bækhøj

Drs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfondencarl nielsen og Anne Marie carl-nielsens LegatFrederiksbergFondenKnud og Dagny gad Andresens Fondnordea Danmark

www.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drso

er sponsor for Koncerthuset

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset

Garderobeovertøj og større tasker skal af sik-kerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner.

Toiletforhold der er i alt 58 toiletter i koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. i niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved studie 4. i niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst)og på 4. niveau ved orkester a-indgang til koncertsalen.

forudbestilling af pausedrinkHUsk at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. så venter den på dig i pausen.

pausePausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen.

Til og fra Koncerthusetdu kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgænge-lighed for publikum med nedsatte funktioner.

ArgentinA Mexico 1810 -2010Astor Piazzolla (1921-92) Aconcagua, koncert for bandoneon,...

Documents

Transcript of ArgentinA Mexico 1810 -2010Astor Piazzolla (1921-92) Aconcagua, koncert for bandoneon,...